skind

skind

Danish

Etymology

From Old Danish skin, skyn, from Old Norse skinn, Proto-Germanic *skinþą; from Proto-Indo-European *(s)kenH-

Pronunciation

  • Rhymes: -end

Noun

skind n (singular definite skindet, plural indefinite skind)

  1. skin (of a human or animal)
  2. hide
  3. pelt

Declension

Declension of skind
neuter
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative skind skindet skind skindene
genitive skinds skindets skinds skindenes

Derived terms

  • fåreskind
  • gedeskind
  • lammeskind
  • maveskind
  • nakkeskind
  • pølseskind
  • ruskind
  • ræveskind
  • skindbukser
  • skindhandske
  • skindhue
  • skindjakke
  • skindsko
  • skindtøj
  • skødeskind
  • slangeskind
  • sælskind
  • vaskeskind

See also

References