drapel
Romanian
Etymology
Borrowed from Italian drappello.
Noun
drapel n (plural drapele)
Declension
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative-accusative | drapel | drapelul | drapele | drapelele |
| genitive-dative | drapel | drapelului | drapele | drapelelor |
| vocative | drapelule | drapelelor | ||