bjerg
Danish
Etymology
From Old Danish biærgh, from Old Norse bjarg, berg, from Proto-Germanic *bergaz. Cognate with Norwegian and Swedish berg, English barrow, German Berg. From Proto-Indo-European *bʰerǵʰ- (“hill, fort”).
Pronunciation
- IPA(key): /bjɛrɣ/, [b̥jɛɐ̯ˀw], [pjɛɒ̯̽ˀw]
- Homophone: bjærg
Noun
bjerg n (singular definite bjerget, plural indefinite bjerge)
Declension
| neuter gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | bjerg | bjerget | bjerge | bjergene |
| genitive | bjergs | bjergets | bjerges | bjergenes |
Derived terms
- bjergand c
- bjergart c
- bjergbane c
- bjergbestiger c
- bjergbestigning c
- bjergbonde c
- bjergby c
- bjergbæk c
- bjergdal c
- bjergegn c
- bjergetape c
- bjergfyr c
- bjergged c
- bjerggorilla c
- bjerghule c
- bjergkam c
- bjergkløft c
- bjergkonge c
- bjergkrystal c, n
- bjergkæde c
- bjergkørsel c
- bjergland n
- bjerglandsby c
- bjerglandskab n
- bjergløve c
- bjergmassiv n
- bjergområde n
- bjergpas n
- bjergrig
- bjergrytter c
- bjergside c
- bjergskred n
- bjergskråning c
- bjergspurt c
- bjergsti c
- bjergsyge c
- bjergsø c
- bjergtage
- bjergterræn n
- bjergtinde c
- bjergtop c
- bjergtrøje c
- bjergvandring c
- bjergvej c
- bjergvæg c
- bjergværk n
- brudbjerg n
- Esbjerg
- flæskebjerg n
- foldebjerg n
- forbjerg n
- isbjerg n
- kødbjerg n
- sandbjerg n
- smørbjerg n
- taffelbjerg n
- venusbjerg n
- vinbjerg n
See also
Verb
bjerg
- imperative of bjerge