Turkish
Etymology
From Persian دری (darī / dari) + -ce
Proper noun
Derice
- (language) Dari
Declension
Declension of Derice
|
|
singular
|
plural
|
| nominative
|
Derice
|
—
|
| definite accusative
|
Dericeyi
|
—
|
| dative
|
Dericeye
|
—
|
| locative
|
Dericede
|
—
|
| ablative
|
Dericeden
|
—
|
| genitive
|
Dericenin
|
—
|